Nye Corona regler – vore seminarer, workshop og foredrag fortsætter –
Fredag den 23. oktober præsenterede statsministeren og myndighederne en række nye restriktioner omkring Corona.

Statsministeren har fastslået, at det er vigtigt, at vi som samfund fastholder aktiviteter i kultur- og fritidslivet.

Det betyder også, at vore seminarer og foredrag kan fortsætte som planlagt – om end der er kommet nye krav, som både sportsbasics.com og vores deltagere skal leve op til.

Der er i øjeblikket gang i en række forhandlinger med kulturministeren, der skal afklare og præcisere, hvordan de nye restriktioner konkret skal håndteres.

Som det ser ud nu, så vil almindelig, stillesiddende undervisning kunne betragtes som foredrag, hvor forsamlingsforbuddet fortsat er 500 mennesker, såfremt deltagerne sidder ned og har retning mod en scene, biograflærred eller lignende. Det betyder, at de fleste af sportsbasics’s aktiviteter fortsætter som hidtil – med god afstand, håndsprit og øget rengøring.

Krav om mundbind eller visir
Der er krav om mundbind indendørs på alle steder, hvor der er offentlig adgang. Derfor er det et  krav, at man bærer mundbind, når man ankommer, men man kan tage det af, når man sidder ned. Når man bevæger sig rundt eller efter foredragets afslutning, skal man tage mundbind på igen.

Hvis der kommer nye retningslinjer, vil vi sørge for, at du får besked om, hvad det kommer til at betyde for dig.

Vi opdaterer løbende her om udvikling af situationen.

Del dette